bio.
søren duong.

passion.
Min store passion er indenfor grafisk design og illustrationer. Jeg ønsker at udnytte min kreativitet og tekniske færdigheder til at skabe visuelle løsninger, som passer til virksomheders mål og værdier. Jeg vil gerne skabe produkter, hvor der er tænkt over detaljerne, som samlet vil give et produkt med klare budskaber og skabe den bedste oplevelse. Efter endt uddannelse drømmer jeg om at bruge de egenskaber til at bringe ideer og visioner til live og skabe visuelle løsninger, der gør en forskel.
person.
Mit navn afslører ret meget, at jeg er en del af mere end én kultur. Min vietnamesiske baggrund er gennem mine forældre, men jeg er født og opvokset i Danmark, hvor jeg har lært både sproget og kulturen at kende. Det at skulle jonglere og tænke i to forskellige sprog og kulturer, gør at jeg har lært i en tidlig alder at se verden fra flere perspektiver. Det har i den grad også indflydelse på hvor åben jeg er og hvor spændende jeg synes verden er. Det har altid ligget i min DNA at behandle andre mennesker ligeværdigt og godt. Jeg vægter god kommunikation uanset hvilken relation jeg befinder mig i.
Jeg har altid været et meget visuelt-præget menneske. I film kan jeg virkelig fordybe mig. Jeg elsker at se dem og at rate dem igennem min egen IMDB profil. Jeg er meget social. At tage ud og få kaf’, og den skal være: sårt, sammen med mine venner er altid noget jeg værdsætter. Når det ikke er kaf’, så er det øl. Især indenfor specialøl, er jeg ret glad for sour-typen. Jeg er kulturel. Sammen med min kæreste, tager vi ofte på museer og blandt andet her finder jeg tit ideer til mit grafiske arbejde.
